Keepeek
Boat

2025.01.29

FuelEU Maritime: Omstilling af skibsfarten med henblik på dekarbonisering

Forståelse og håndtering af konsekvenserne af EU’s maritime lovgivning for afsendere

 

Søfartsindustrien gennemgår en betydelig forandring med indførelsen af EU's FuelEU Maritime-forordning, der træder i kraft i juli 2023 som en del af lovpakken "Fit for 55". Som en hjørnesten i EU's klimastrategi har denne forordning til formål at reducere udledningen af drivhusgasser fra søtransport ved at påbyde brugen af kulstoffattige brændstoffer og teknologier for at fremme dekarboniseringen. 

 

Denne artikel gennemgår de centrale aspekter af FuelEU Maritime-forordningen, dens sammenhæng med EU’s emissionshandelssystem (ETS), dens konsekvenser for afsendere, og hvordan frivillige initiativer som GEODIS’ insetting-tjeneste for bæredygtigt skibsbrændstof (SMF) supplerer disse tiltag og skaber yderligere muligheder for at reducere emissionerne.

FuelEU Maritime – En gennemgang af forordningen

 

FuelEU Maritime-forordningen (forordning (EU) 2023/1805) er en politik, der har til formål at dekarbonisere den maritime sektor og fremme brugen af kulstoffattige og vedvarende energiløsninger. Den gælder for skibe med en bruttotonnage på over 5.000, der anløber EU-havne, uanset hvilket flag de fører.

 

De vigtigste lovkrav er:

 

Grænser for drivhusgasintensitet

Skibe skal årligt reducere drivstoffernes drivhusgasintensitet, startende med en reduktion på 2 % inden 2025, stigende til 6 % inden 2030, 13 % inden 2035, 26 % inden 2040 og til sidst nå op på 80 % inden 2050. Disse grænser omfatter alle emissioner i hele livscyklussen, herunder CO₂, metan og dinitrogenoxid, målt efter »Well-to-Wake«-princippet (WtW).

Keepeek
Chart Fuel EU maritime

Krav om nuludledning ved kaj

Fra 2030 skal passager- og containerskibe anvende landstrøm (OPS), såsom elektrisk opladning eller hybridbatterisystemer, eller indføre alternative nul-emissionsteknologier som vind- eller solassisteret drift, mens de ligger til kaj i EU-havne. Denne foranstaltning mindsker luftforureningen i tætbefolkede havneområder.

 

Fleksibel overholdelsesmekanisme

FuelEU Maritime giver operatører fleksible overholdelsesmekanismer såsom opsparing, lån og samkøring for effektivt at overholde grænserne for drivhusgasintensitet. For eksempel: 

  • Overskudskreditter: Skibe, der overstiger de årlige mål for reduktion af drivhusgasintensiteten, kan opspare overskydende kreditter til fremtidig brug. Disse kreditter udløber ikke og overføres til skibet, hvis ejerskabet skifter.
  • Låntagning: Skibe med en negativ overholdelsesbalance kan låne kreditter fra den næste rapporteringsperiode mod et tillæg på 10 %. Låntagning er begrænset for at undgå flere på hinanden følgende år og overdreven afhængighed.
  • Samkøring: Flere skibe, også på tværs af forskellige operatører, kan danne overensstemmelsespuljer, hvilket gør det muligt at bruge overskud fra et skib til at udligne underskud på et andet. Puljerne skal opretholde en positiv samlet saldo.

 

Teknologineutralitet

FuelEU Maritimes teknologineutrale tilgang giver operatører mulighed for at vælge brændstoffer og teknologier, der bedst passer til deres driftsprofiler. For eksempel er muligheder som blanding af biobrændstoffer som bio-MGO eller brug af vedvarende brændstoffer af ikke-biologisk oprindelse, såsom e-methanol og bio-LNG, praktiske løsninger til at opnå overholdelse.

 

Rapportering og overvågning

I henhold til FuelEU Maritime-forordningen skal skibsoperatører udarbejde en overvågningsplan til at spore hvert skibs brændstofforbrug, energiforbrug og drivhusgasemissioner. Denne plan skal godkendes, inden rapporteringen påbegyndes, og der kræves årlige overholdelsesrapporter, der er verificeret af akkrediterede organer. Operatører skal desuden medføre et overholdelsesdokument om bord for at sikre gennemsigtighed og ansvarlighed i indsatsen for at reducere emissionerne.

 

Sanktioner for manglende overholdelse

Rederier, der ikke overholder grænserne for drivhusgasintensitet og ikke benytter sig af mekanismerne for opsparing, lån eller samkørsel, vil blive pålagt sanktioner. Disse sanktioner beregnes på baggrund af skibets underskud i drivhusgasintensitet og er udformet med henblik på at tilskynde til overholdelse, samtidig med at de modvirker overdreven afhængighed af praksis, der medfører manglende overholdelse. Sanktionerne bidrager til den samlede omkostningsbyrde i forbindelse med reguleringen og understreger behovet for, at virksomhederne proaktivt implementerer effektive strategier for overholdelse af reglerne.

Forholdet mellem FuelEU Maritime og EU’s emissionshandelsordning (EU ETS)

 

I januar 2024 udvidede EU emissionshandelsordningen (ETS) til at omfatte søtransport, hvilket supplerer FuelEU Maritime ved at tilføje økonomiske incitamenter til at reducere emissionerne.

 

I henhold til ETS skal rederier købe kvoter til:

  • 100 % af emissionerne fra sejladser inden for EU.
  • 50 % af emissionerne fra sejladser mellem havne i og uden for EU.
  • Emissioner ved kaj i EU-havne.

 

I første omgang dækker ETS CO2-emissioner, mens metan (CH4) og dinitrogenoxid (N2O) indgår fra 2026 og frem. Systemet indføres i faser:

  • I 2025 skal rederierne aflevere kvoter svarende til 40 % af de emissioner, der er indberettet for 2024.
  • I 2026 stiger dette til 70 % af de rapporterede emissioner for 2025.
  • Senest i 2027 skal rederierne aflevere kvoter svarende til 100 % af de årlige emissioner.

 

ETS tilskynder skibsoperatører til at forbedre energieffektiviteten, indføre kulstoffattige teknologier og skifte til alternative brændstoffer. Ved at sætte en pris på kulstofemissioner supplerer ordningen FuelEU Maritimes grænser for drivhusgasintensitet og skaber dermed en robust ramme for både øjeblikkelig og vedvarende dekarbonisering i den maritime sektor.

Omkostningsmæssige konsekvenser for godsejere

 

FuelEU Maritime medfører omkostninger for rederier, hvilket uundgåeligt vil påvirke afsendere. Disse omkostninger skyldes:

 

Prisforhøjelser på alternative brændstoffer

Vedvarende brændstoffer, såsom bio-MGO, bio-LNG og brændstoffer af ikke-biologisk oprindelse, såsom e-methanol, er betydeligt dyrere end konventionelle skibsbrændstoffer. Da efterspørgslen efter disse brændstoffer stiger som følge af lovkrav, forventes priserne at stige, indtil udbuddet kan imødekomme efterspørgslen.

 

Omkostninger til overholdelse af lovgivningen

Rederierne står over for investeringer i ombygning af skibe med teknologier såsom motorombygninger for at kunne anvende alternative brændstoffer som biobrændstoffer, herunder bio-MGO, bio-LNG eller metanol, samt installation af energibesparende anordninger (ESD'er) som systemer til genvinding af spildvarme eller luftsmøresystemer.

 

Indførelse af emissionsfrie teknologier, såsom landstrømsforsyningssystemer (OPS) eller vindassisteret fremdrift, samt implementering af avancerede emissionsovervågningssystemer er afgørende tiltag. De dermed forbundne omkostninger vil dog sandsynligvis blive videregivet til godsejerne gennem forhøjede fragtrater.

 

Virkningen af disse foranstaltninger understreger behovet for, at godsejere samarbejder med logistikpartnere som GEODIS, der kan hjælpe med at håndtere disse kompleksiteter og afbøde omkostningsstigningerne.

GEODIS’ SMF-insetting-tjeneste: Fremmer ansvarlig vækst  

 

GEODIS’ SMF Insetting Service (Sustainable Marine Fuel) går ud over blot at overholde lovgivningen ved at tilbyde yderligere og effektive tiltag til at reducere emissionerne yderligere. Tjenesten understøtter produktion og anvendelse af bæredygtige skibsbrændstoffer, hvilket medfører øjeblikkelige frivillige emissionsreduktioner, samtidig med at den supplerer og tilfører værdi til FuelEU Maritime- og EU ETS-initiativerne.

 

Sådan fungerer det

SMF-insetting-tjenesten, der er baseret på Book-and-Claim-modellen, giver godsejere mulighed for at købe bæredygtige brændstoffer direkte fra brændstofleverandører. Disse brændstoffer tilføjes til den maritime brændstofpulje, hvilket skaber målbare miljøfordele uden at være knyttet til specifikke skibe eller rederier.

 

En af de vigtigste fordele ved »Book-and-Claim«-modellen, der anvendes i SMF-insetting, er dens evne til at adskille de miljømæssige egenskaber (såsom CO2e-reduktion) fra det fysiske brændstof. For eksempel kan godsejere købe CO2-reduktionskreditter knyttet til bæredygtige skibsbrændstoffer, selvom det fysiske brændstof ikke anvendes på netop deres forsendelse. Det betyder, at godsejere, der køber SMF-insetting, ikke betaler for selve det fysiske brændstof – den omkostning forbliver rederiets ansvar. I stedet investerer de i miljøfordele, såsom reduktion af CO2e og øget efterspørgsel efter kulstoffattige brændstoffer.

 

Tiltag som EU ETS og FuelEU Maritime vil på sigt få skibsfartsindustrien til at øge brændstofeffektiviteten og trin for trin mindske behovet for yderligere insetting af bæredygtigt skibsbrændstof.

 

Vigtigste fordele

  • Global rækkevidde ud over lovgivningen: I modsætning til FuelEU Maritime og EU ETS, som er begrænset til aktiviteter inden for EU, understøtter GEODIS’ insetting-tjeneste emissionsreduktioner på globalt plan.
  • Yderligere fordel: De bæredygtige brændstoffer, der indføres gennem insetting, går ud over de krav, der stilles i lovgivningen, hvilket fremmer en øget efterspørgsel efter produktion af vedvarende brændstoffer.
  • Gennemsigtighed og ansvarlighed: Vareejere modtager verificerede opgørelser over emissionsreduktioner i overensstemmelse med virksomhedens bæredygtighedsmål. 
  • Råvarer: Bæredygtigt skibsbrændstof, der indkøbes på vegne af GEODIS’ kunder, fremstilles af affaldsmaterialer såsom brugt madolie.

GEODIS’ emissionsrapportering 

FuelEU Maritime påvirker emissionsrapporteringen ved at indføre fleksibilitetsmekanismer, der udskyder ensartede emissionsreduktioner. Anvendelsen af opsparing, lån og samkørsel betyder, at de rapporterede emissioner muligvis ikke umiddelbart afspejler de faktiske reduktioner. Derudover tillader EU sanktioner for manglende overholdelse, hvilket yderligere komplicerer nøjagtigheden af den tidlige rapportering.

 

GEODIS stoler på organisationer som EcoTransIT for at sikre, at de rapporterede emissioner nøjagtigt stemmer overens med de reelle reduktioner. I takt med at overholdelsen forbedres, og anvendelsen af bæredygtige praksisser øges, forventes de rapporterede emissioner at falde over tid. Dette understreger vigtigheden af robuste verifikationssystemer for at sikre gennemsigtighed og overensstemmelse med de lovgivningsmæssige mål.

 

GEODIS’ tilgang: At forme en bæredygtig fremtid inden for maritim logistik

For godsejere sikrer samarbejdet med logistikpartnere som GEODIS en effektiv håndtering af disse lovgivningsmæssige rammer. Gennem tjenester som indregning af bæredygtigt skibsbrændstof (SMF) tilbyder GEODIS yderligere muligheder for at bidrage til emissionsreduktioner, der går ud over overholdelsen af lovgivningen. 

 

Afsluttende bemærkning:

FuelEU Maritime og EU ETS udgør afgørende skridt i retning af en dekarbonisering af den maritime industri. Selvom disse regler medfører indledende omkostninger, fremmer de innovation og lægger grundlaget for en kulstoffattig industri.

Kilderne til denne artikel er: 

Europa-Kommissionen – ETS: Reduktion af emissioner fra skibsfartssektoren
https://climate.ec.europa.eu/eu-action/transport/reducing-emissions-shipping-sector_en

Europa-Kommissionen – Dekarbonisering af søtransporten – FuelEU Maritime
https://transport.ec.europa.eu/transport-modes/maritime/decarbonising-maritime-transport-fueleu-maritime_en

DNV – Hvidbog: FuelEU Maritime, krav, overholdelsesstrategier og kommercielle konsekvenser
https://www.dnv.com/maritime/publications/fueleu-maritime-white-paper-download/

Lloyd's Register – Identificer udfordringerne for at fremtidssikre din flåde gennem energiomstillingen
https://www.lr.org/en/services/classification-certification/new-construction/identify-challenges-future-proof-fleet-through-energy-transition/

Keepeek
Alexander Hoglund

Alexander Höglund

Bæredygtighedschef, GEODIS Freight Forwarding

Alexander kom til GEODIS i 2010 og har spillet en afgørende rolle i udviklingen af virksomhedens bæredygtighedsstrategi. Han er ekspert i CO₂-effektiv logistik, emissionsrapportering og klimarådgivning.
Keepeek
Florence Gautrais

Florence Gautrais

Direktør for global søfragt hos GEODIS

Florence kom til GEODIS for mere end 20 år siden og har ansvaret for at lede arbejdet med søfragtprodukter og innovative samarbejdsbaserede dør-til-dør-løsninger til internationale kunder, samtidig med at hun tager højde for miljøpåvirkningen. Hendes ekspertiseområder omfatter blandt andet at være en ledende medarbejder inden for søfragt og speditørløsninger.